HR-assistent med erfaring indenfor løn og Administration
For vores kunde, en virksomhed i hastig vækst, søger vi en struktureret og kvalitetsbevidst HR-assistent med erfaring inden for løn og administration, der ønsker at arbejde i krydsfeltet mellem HR-drift, lønadministration og support til klinikker og ledere. Hovedkontoret er placeret i Brøndby.
Stillingen er central for den daglige drift og sikrer, at HR- og lønprocesser fungerer effektivt og korrekt på tværs af organisationen. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for både dyrlægeklinikker, ledere og eksterne samarbejdspartnere.
Om rollen
Du får en bred kontaktflade og en varieret hverdag med fokus på kvalitet, struktur og service. Dine primære arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
- Udarbejdelse af ansættelseskontrakter, tillæg og ændringer
- Vedligeholdelse og opdatering af HR- og tids-/vagtplanlægningssystemet
- Support til klinikker omkring vagtplaner, barselsplaner, fravær og registreringer
- Sammen med Payroll Manager klargøre og indberette løninput til ekstern lønpartner
- Koordinering og besvarelse af henvendelser i HR-mailboks
- Onboarding af nye klinikker i HR-systemet
- Support ved spørgsmål om overenskomst, ferielov og funktionærlov
- Udarbejdelse af medarbejderdata, rapporter og statistik
- Administrative HR-opgaver samt opfølgning på 120-dages regler og hjælp til refusionsansøgninger
Du vil være en del af HR admin og Løn med reference til CFO. Du vil få et tæt samarbejde til vores Payroll Manager samt HR business partners.
Faglige og personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med HR-administration og løn
- Erfaring med HR- og tids/vagtsystemer
- Arbejder struktureret og har fokus på detaljen
- Trives med mange opgaver og skiftende deadlines
- Er serviceminded og kommunikerer professionelt med mange interessenter
- Har forståelse for relevant lovgivning og overenskomster – eller lyst til at opbygge den
- Arbejder selvstændigt og tager ejerskab for dine opgaver
De tilbyder
- En alsidig rolle med stor kontaktflade og ansvar
- Et professionelt arbejdsmiljø med høj faglighed
- Mulighed for at præge og optimere processer
- Samarbejde med engagerede kolleger i en organisation i udvikling
Ansøgning
Send CV og en kort motivation til os via joblink.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Anette Thaulow via at@centrum-personale.dk.