Centrum Personale søger på vegne af en kunde i Storkøbenhavn en erfaren kreditmedarbejder til tidsbegrænset stilling – 1-2 år Som kreditmedarbejder vil du blive en vigtig del af teamet, der håndterer debitorstyring, betalingsopfølgning og inkassosager. Du får ansvar for at sikre, at de daglige processer fungerer effektivt, samtidig med at du understøtter teamets arbejde med rapportering, afstemninger og administrative opgaver. Det er en rolle med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kollegaer og eksterne partnere. Du vil blandt andet arbejde med: · Opfølgning på rykkerprocesser og klargøring af sager til inkasso · Håndtering af betalingsaftaler og afdrag · Bogføring og registrering af indbetalinger · Support til eksterne samarbejdspartnere som inkassofirmaer og advokater · Afstemninger, rapportering og øvrige administrative opgaver · Besvarelse af henvendelser fra kollegaer og kunder Vi tilbyder et velfungerende og socialt arbejdsmiljø, hvor faglig sparring og godt samarbejde prioriteres. Her får du mulighed for at arbejde selvstændigt, men samtidig indgå som en aktiv del af teamet og bidrage med positiv energi og engagement. Din profil Du har erfaring som debitor- eller økonomimedarbejder og trives i et dynamisk og forandringspræget miljø. Du er serviceminded, struktureret og kan arbejde selvstændigt. Kendskab til økonomisystemer (fx SAP) samt Office-pakken, særligt Excel og Word, er en fordel. Du behersker både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt. Personligt er du løsningsorienteret, fleksibel og god til at kommunikere med både kunder og kollegaer. Du ser muligheder for forbedringer i processerne, samtidig med at du forstår, at ikke alt kan ændres. Erfaring fra finans eller forsikring er en fordel, men ikke et krav. Interesseret? Send din ansøgning og dit CV snarest muligt via formularen nedenfor. Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Anette Timm på telefon 3326 6470.Debitor/Kreditmedarbejder






