Har du erfaring med skadebehandling og indsigt i bygningsskader? Formår du at sætte dig i kundens sted? Og kan du i samarbejde med flere interessenter følge dine sager til dørs? Så er det måske lige dig, vi søger! Centrum Personale søger en skadebehandler på vegne af et mellemstort forsikringsselskab i Københavnsområdet, som udmærker sig med et specialiseret produkt og et uformelt miljø med masser af holdånd. Forsikringsvirksomheden tilbyder en attraktiv lønpakke, bonusordning samt mulighed for hjemmearbejdsplads, hvor du får udleveret alt det nødvendige udstyr. Din fysiske arbejdsplads har til huse i nye kontorlokaler i Københavnsområdet, tæt på offentlig transport, og med adgang til kantine. Ansættelsesstart er snarest muligt. Selvstændig skadebehandling og sparring med teamet Som skadebehandler styrer du selvstændigt dine egne sager og får beslutningsråderum. Du vurderer selv, om der er dækning, tager kontakt til håndværkere, indhenter tilbud, beslutter og godkender. Du følger tæt op på processen fra start til slut, da det er vigtigt, at skaderne bliver håndteret sikkert og professionelt. Det er vigtigt, at du kan udvise forståelse for kundernes situation og forklare skadesforløbet i øjenhøjde. Med din faglighed styrer du sagsbehandlingen, så kunden føler sig i sikre hænder under hele forløbet. Du refererer til skadechefen og får en tæt kontakt til virksomhedens samarbejdspartnere, samt dine kolleger i skadeteamet og de øvrige teams, som du kan sparre med i det daglige. Her er der høj faglighed og en feedbackkultur, som stiler mod fælles læring og videndeling. Faglig udvikling og fællesskab Virksomheden har fokus på både det sociale og faglige fællesskab, og der organiseres løbende kurser og sociale arrangementer. Du indsluses gennem et onboarding-program med fokus på sidemandsoplæring. Her bliver du bl.a. sat ind i IT-systemet, som er let at gå til. Dine faglige kvalifikationer Dine personlige egenskaber Sådan søger du jobbet Er du interesseret i at søge stillingen, sender du os din ansøgning og dit CV via formularen nedenfor. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Tine Nissen Kornum på tlf.: 33 24 40 80 eller via mail på: tnk@centrum-personale.dk. Vi indkalder løbende kandidater til samtale og afslutter rekrutteringsforløbet, når den rette medarbejder er fundet. Jobannoncen tages af nettet, når vi nærmer os en rekrutteringsløsning og følger således ikke en fast annonceringsperiode. Skadebehandler med indsigt i bygningsskader