Operativ Controller/bogholder
Operativ Controller/bogholder til Halsnæs Forsyning, Frederiksværk
Er du en erfaren bogholder, og har du erfaring med controlling opgaver? Ønsker du en hverdag med mange og forskellige opgaver? Er du interesseret i at arbejde i en virksomhed i forandring, så er denne stilling måske lige noget for dig:
Vi søger en controller/bogholder, der bliver motiveret af at arbejde både i bredden og i dybden. Du kommer til at få en alsidig hverdag med frihed under ansvar.
Du kommer til - i samarbejde med dine øvrige tre kolleger i økonomiafdelingen – at varetage en del af økonomifunktionen, en bred vifte af opgaver bl.a.:
Opgaver:
- Hjælpe til med årsafslutning og årsregnskab.
- Hjælpe til med månedsregnskaber.
- Du får ansvaret for at omsætning periodiseres og sandsynliggøres.
- Du får ansvaret for at opgøre og hensætte til tab på debitorer (forbrugere).
- Indberetning af statistik og ”benchmark” til myndigheder og brancheorganisationer.
- Du bliver ansvarlig for, at ”trekanten” mellem økonomisystem, forbrugersystem og Bank stemmer overens i forhold til omsætning - afstemmes ugentligt.
- Du hjælper med udarbejdelse af forskellige business cases.
- Allround og ad hoc opgaver i alle dele af regnskabet vil forekomme.
- Kontakt til Kommune, myndigheder, samarbejdspartnere osv.
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til lønregnskab.
- Du kaster dig gerne over komplicerede problemstillinger med en masse interne sammenhænge.
Dine faglige kompetencer:
- Du har solid erfaring med revision – måske er du uddannet revisor.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med KMD EASY som er virksomhedens forbrugerafregningssystem.
- Gerne erfaring med Benchmarking.
- God system- og IT-forståelse.
- Du er god til at kommunikere med hele organisationen og gøre tal og problemstillinger forståelige.
- Du er en Excel-Haj og har solid erfaring med at operere i Excel-ark samt arbejder ubesværet med Navision, PowerPoint og andre IT-systemer.
- Du er vant til at behandle store datamænger.
- Qua din erfaring arbejder du ubesværet med alle basale bogholderifunktioner, herunder månedsregnskaber og gerne årsregnskaber. Afstemning og sandsynliggørelse.
- Kendskab til udvikling og test af data vil være en fordel.
- Du har en uddannelse som f.eks. HD(R) eller erfaring med revision eller lignende
Dine personlige egenskaber:
- Du arbejder systematisk og struktureret.
- Du overholder deadlines og giver besked, hvis det ikke kan overholdes.
- Du er fleksibel i februar, hvor der er årsafslutning.
- Du er videbegærlig og hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver og systemer.
- Du kan analysere data og tal og kan gå i dybden med en kompliceret problemstilling.
- Du bliver motiveret af udfordringer og er proaktiv – og tager ejerskab for dine opgaver.
- Du er ikke bange for at tage fat og arbejder selvstændig med dine opgaver.
- Du giver gerne en hjælpende hånd, hvis dine kolleger har behov for assistance.
- Du er positiv og serviceminded og ser hellere udfordringer fremfor problemer.
- Du er en holdspiller og vil gerne vidensdele og sparre med dine kolleger.
Hvis du vil videre:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Susan Vegeberg på telefon 33 24 40 80.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV via formularen herunder.
I denne tid afholder vi gerne interviews med udvalgte kandidater til stillingen over telefonen og via videomøder. Samtaler på Centrum Personales kontor foregår efter særlige retningslinjer for at skabe tryghed for alle.
Interviewprocessen løber til den rette kandidat er fundet.