Konsulentjob
Har du erfaring inden for et bestemt fagområde? Det kan fx være økonomi-, kundeservice-, forsikrings-, eller medicinalområdet. Passer det godt ind i din situation med en jobmulighed, hvor du hjælper en virksomhed i en periode? Det kan være for et par måneder eller endda et års tid. Så kan et konsulentjob, hvor du bliver ansat gennem Centrum Personale, være interessant for dig.
Vi samarbejder med en række virksomheder i storkøbenhavnsområdet, som i kortere eller længere perioder gerne vil have en ekstra ressource. Virksomheder, som er glade for at få en fleksibel løsning, der kan tilpasses alt efter deres behov og mængden af opgaver. Opgaverne vil være af en vis kompleksitet, hvor du kan bruge din erfaring inden for dit fagområde.
Virksomheder inden for mange forskellige brancher:
Vores kundegruppe spænder over både små og store virksomheder inden for forskellige brancher – nogle nyetablerede og andre med mange år bag sig. Nogle internationale andre danskbaserede.
Virksomhederne har ofte brug for, at du som konsulent kan træde til hurtigt og løse nogle specifikke opgaver eller et konkret projekt. Det kan være i form af et regnskab, som skal udarbejdes, controllingopgaver, forsikringsprojekter, kundeservice inden for fx it- eller medicinalområdet eller noget helt andet.
Konsulentrollen:
Jobbet som konsulent giver noget frihed og fleksibilitet i den forstand, at du træder ind i virksomheden i en periode med primært fokus på opgaverne eller projektet.
Her er nogle eksempler på konsulentroller, som vores kunder typisk efterspørger:
- Økonomikonsulent
- Regnskabskonsulent
- Lønkonsulent
- Kundeservicekonsulent
- Konsulent inden for forsikring
- Konsulent inden for medicinalområdet
- Rejsekonsulent
- HR-konsulent
- It-konsulent
Du er velkommen til at sende os dit CV:
Hvis du er interesseret i at prøve kræfter med rollen som konsulent gennem Centrum Personale, er du velkommen til at sende os dit CV via vores hjemmeside. Vi ser herefter nærmere på dit CV med henblik på at optage dig i vores emnebank.
Når en af vores kunder har brug for en konsulent, søger vi i emnebanken for at finde et match. Kontakter vi dig, kan du tage stilling til, om det pågældende konsulentjob passer dig.
Lyder det interessant, kan du benytte dette link: https://centrum-personale.dk/jobsoegende/emnebank/